Wolf & The Night

Wolf & The Night
Hafvde ki¦rlighed l¦nkelagt
dend ut¦mmede mackt?
Han glemmer det han legger dèd
ingen minder stiiger fra graven brat
ingen anger gliider giennem si¦lens nat
Med ydmyghedens taarer smigrede hun
dend guddom som hun hadete medens hun frycktede
Hendes v¦sen, lig et lam
gik ham ey forbi
for hun hafde rèrt ved ham
˜fved sin magi
Uagtet disse si¦le tvende
een hafvde at ende
Nye smerte klinger frem aff gammel klage
tragoedie aff uaffbrudne dage
Ukuelig, dend tèrst
hinsidigt, det begi¦r
Nu drev han yr &map gal
i sorthi¦rtet kval
Vintrens kulde
snart tilfulde
- oc hans l¦ngsel
mod een vinternat
ulven vandrer eene