Wolf & The Moon

Wolf & The Moon
I dende n¦tters nat
der hun hafvde bes¦ttende glèd,
bar bleege stjerner i sit skièd,
hylder han hende med een sang
Dende lidenskabens hymne
vidner om det baand
som nu inv¦lder
natten in hand aand
N¥r stjernerne varsler grye
mod to-hornet sèlvmaanenye
oc soelen stiiger frem
lig een flamme, ski¦r & reen
som fra faedres offerbaal -
Ustyrlig er da hans sind!
ski¦nk kam saa nyt lius aff dit skin,
du, satans soel,
Saa han kand jage tol bestandighed
regi¦re, i kold,
ufattbar mayestet