Wolf & Fear

Wolf & Fear
Snacket blandt folck vaer til bestandighed
om fuldmaanens vee & grue
Naar det klagede op mod hendes skiaer
fra vintrens kolde eensomhed
da frycktede de at vargen vaer n¦r
vakt vaer dends gamle mayestet
Der vaer dègn da nogen meenede at hafve seet
i hendes lius, som han splidder med dend
skygge som han spreer,
skyggen aff een ukiend mackt
der dend hylede mod sin gud i infernaldsk prackt
Dende diefvels herold, han herjede
fra kandt til kandt, & mange aff mande¦t forsvandt
paa dend hun lyser, han binder; oc helveds ulv,
han dr¦ber, medens afgrunden brager
forbandelsen er her visseligen
Aff diefvlen han bleff ski¦nked een gave
der ved troldom favned han til ulv
ey vaer han l¦nger een guds slave
der ved midnat vandred ofver hule grave